Jeannot

Efter 25 år i Belgien sælger Jeannot alt for at tage tilbage til Senegal og realisere sin barndomsdrøm om hotellet i Popenguine.  

Jeannots fulde navn er Jean Marie Da Sylva. Han er født i Senegal og vokset op i et fattigt forstadskvarter til hovedstaden Dakar. 94% af befolkningen i Senegal er muslimer, men Jeannots familie er kristen. Hans mor fik 5 børn og hans far døde, da han var 8 år.

Som barn var han på pilgrimsrejse til Popenguine - en rejse, der gjorde et uudsletteligt indtryk på ham, bl.a. fordi ejeren af et lille hotel, hvor der blev spillet musik, ikke ville lukke ham ind - han var for fattigt klædt. Han svor, at han en dag ville komme tilbage og købe hotellet.

Opvasker og tjener
Da han var 18 år rejste han til Belgien. Han knoklede et par år som opvasker og tjener, men mødte så Roseline. Hun var fra den absolutte overklasse, kunstner og, som han selv siger, den kvinde, der gjorde ham til en mand. De blev gift. Jeannot blev keramiker, og de fik datteren Johanna Daguirane. Jeannot var en succes. Hver måned sendte han penge hjem, og da hans mor døde for 14 år siden, byggede han et hus med plads til hele den 25-30 personer store familie. Jeannot blev skilt og åbnede en restaurant. Roseline og Johanna flyttede til New York.

Jeannot i Popenguine
Men efter 25 år i Belgien sælger Jeannot alt for at tage tilbage til Senegal og realisere sin barndomsdrøm om hotellet i Popenguine. Han har investeret alt, hvad han ejer, i hotellet og har lånt de sidste penge i en senegalesisk bank, som overtager hotellet, hvis han ikke kan betale lånet tilbage.

”Hvis ikke jeg havde bygget hotellet, ville en hvid have gjort det,” fortæller han. Han er på den ene side stolt af at være afrikaner. På den anden side taler han om sine arbejdere, og om bureaukratiet han støder på som ”dem”, ”de sorte”, ”afrikanerne”.

Jeannot kan lide Popenguine og har ambitioner om, at være med til at udvikle byen og blive accepteret af landsbyens folk. Han har været længe om at fornemme ambivalensen og kritikken omkring sig og ikke set, at modstanden mod ham dels skyldes en ambivalens over turismens indtog, dels at han ikke har kontaktet landsbyens ældste om, hvordan han og hotellet kunne samarbejde med byen. Men dialogen er nu åbnet blandt andet i forbindelse med visningen af filmen "Drømmenes hotel" i Popenguine.