Pilgrimsrejserne

Af Amadou Sene

Hver år til pinse samles tusinder af troende i denne lille kystlandsby med kun 4.000 beboere, for at komme tættere til Gud ved den hellige jomfru Marias statue kendt under navnet Notre Dame de la Délivrande.

Skulle navnet Popenguine nå ud over både Senegal og den østlige afrikanske regions grænser, bliver historien ikke dårligere af at der er flere troende der faktisk ikke kender den fantastiske historie om den hellige statue, hvis oprindelse berører både Frankrig, Martinique, Senegal, Danmark og det fjerne Norge.

”Del yv rande”
Det første kapel kaldet Notre Dame de la Délivrande blev bygget af Sankt Rigobert, discipel og efterfølger til Sankt Exupert, den første biskop i Bayeux i Frankrig. Dette første kapel blev bygget på et ældgammelt hedensk sted, hvilket forklarer navnets keltiske oprindelse – Del yv rande – (grænsen mellem mark og flod), hvilket senere er blevet til navnet Délivrande.

I 830 blev dette første kapel ødelagt under invasionen af danske og norske vikinger i Normandiet. Området blev derefter græsningsområde, hvor hyrder kom med deres fåreflokke og tilbragte hele dagen.

Miraklet fandt først sted i 11. århundrede. En af fårehyrderne havde lagt mærke til at hver gang han kom med sin flok for at græsse var der et af fårene der gik væk fra de andre for at lægge sig og sove på et bestemt sted, og det var på nøjagtigt det samme sted hver gang.

Hyrden undrede sig over denne opførsel og han dristede sig til at grave på det sted fåret havde ”vist” ham, og som ved et mirakel fandt han en statue, Délivrandestatuen, den statue der var forsvundet 200 år tidligere under invasionerne i 830.

Biskop Le Harpeur
I 1851 blev biskoppen Le Harpeur, forstander af Délivrandekirken i Normandiet, udnævnt til biskop på Martinique. På skibsrejsen var der 13 til 15 dages uvejr, og biskoppen lovede jomfru Maria, at hvis alle kom uskadt frem, ville han grundlægge et valfartssted til Notre Dame de la Délivrande, ligesom valfartsstedet i Normandiet.

Efter stormen den 25. marts 1851, kom dagen for ’Bekendtgørelsen af valfartsstedet’, og den første pilgrimsfærd fandt sted den 13. december 1851 til Morne Rouge på Martinique.
En anden bisskop – Rielk – opdagede i 1885 Guéréo, nabolandsby til Popenguine i Senegal. Det var i Guéréo at de første katolske missionærer bosatte sig. Den øverste chef for de senegalesiske præster var biskop Thandoum, og hans første forkyndelser af evangeliet fandt således ikke sted i Popenguine, men i landsbyen Guéréo.

Cap de Naze
Den 6. februar 1887, blev Picarda der just var blevet udnævnt til biskop, tilknyttet Senegal i stedet for biskop Rielk, der var blevet syg og var taget tilbage til Frankrig. Den 29. december 1887 var Picarda ude at gå en tur, og på denne tur kom han op på Cap de Naze, den bakke der adskiller Guéréo fra Popenguine. Fra denne bakketop opdagede han udsigten fra Cap de Naze og blev betaget af Popenguineområdet der lå smuk og fredsommelig.

Biskop Picarda var sikkert inspireret af helligdommen ved Morne Rouge på Martinique, hvor han havde vikarieret fra 1873 til 1883, da han råbte ”Hvilket skønt område til at lave en helligdom for den hellige Maria”. Områdets lokale navn, som hans guide forklarede ham betød ”Pop Guine” = ”geni” på det lokale sprog wolof, hvilket vi i dag dog ved er forkert, tilskyndede sandsynligvis biskoppen til at grundlægge dette valfartssted for den hellige jomfru Maria der ifølge skrifterne maste en slanges hoved.

Den 22. maj 1888 fandt den første pilgrimsfærd til jomfru Marias helligdom, Notre Dame de la Délivrande, sted, en tirsdag i pinsen. Blot to år senere, ligeledes på en tirsdag, i 1890, blev den første sten til kirken i Popenguine lagt af biskop Barthe, en af Picardas eftefølgere.

Den hellige statue af Jomfru Maria er blevet til som følge af den bretonske præst Picardas inspiration, mere på grund af en tilfældig tilsynekomst end en egentlig åbenbaring. Normandiet i Frankrig, Morne Rouge på Martinique og til sidst Popoenguine i Senegal, det er via disse snørklede veje at valfartsstedet, statuen af den hellige jomfru Marias, Notre Dame de la Délivrande, i Popenguine er blevet til.


Links
Pilgrimsrejserne