Naturgrundlaget

Som det vestligste land i Afrika ligger Senegal ud til Atlanterhavet, fra hvis kyst Gambia skærer sig ind i landet langs Gambiafloden. Størstedelen af befolkningen bor mod vest, hvor der er mindre tørt, og man kan dyrke jorden. I den tørre indre del af landet lever der fortrinsvis nomader.

Senegal ligger i det tropiske klimabælte. Det er for størstedelen fladt lavland. Kun nede ved grænsen mod Guinea er der bjerge på op til 600 m. Senegal er et savanneland. Savanne er tropiske græsstepper som typisk ligger mellem ørken og regnskov, hvor nedbørsmængderne er for lave til at der kan gro regnskov. Baobabtræet, som er Senegals nationaltræ og en del af landets statsvåben sammen med en løve, er et typisk savannetræ.


Sahel-området
Det nordlige Senegal ligger i Sahel-området, et område med halvørken og savanne på grænsen til Sahara. Her breder ørkenen sig med en fart af omkring 10 km. om året. Området har højst 700 mm regn om året og der er store temperaturforskelle fra omkring 15 grader om morgenen til over 35 grader ved middagstid. Her vokser græs og spredte træer og buske, der kan tåle tørken.

Sudan-bæltet ligger syd for Sahel og her regner det ca. dobbelt så meget. Det betyder at her kan vokse op til 4 meter høje græsarter samt bambus, bomuld og tropiske træer. Syd herfor ligger Guinea-området med op til 1.500 mm regn om året.

Tropisk regn
Tropisk regn falder med stor styrke. I Senegal er regnsæsonen fra juli til september. Nedbørnsmængder måles ofte i mm regn pr. time, hvor vi på vores breddegrader måler mm regn pr. døgn. Nedbørsmængder på 25 mm i timen er ikke ualmindelige, og i områder, hvor det sjældent regner, kan et så heftigt regnskyl ødelægge en helt høst. Samtidig er der grænser for, hvor store regnmængder jorden kan absorbere, og der er stor fare for jorderosion.

Som følge af klima og naturforhold er betingelserne for landbrugsproduktion vanskelige i store dele af Senegal. Efter Frankrigserobring af landet blev den altdominerende afgrøde jordnødder, og forarbejdningen af jordnødder er også basis for store dele af Senegals industri. Den ensidige satsning på jordnødder bidrager yderligere til ørkenspredningen. Desuden dyrkes hirse, durra, ris, sukkerrør, bønner og bomuld. Fisk er en af Senegals helt store naturforekomster, men fiskeriet er truet af overfiskeri. Der udvindes store mængder fosfat i landet og de er funder betydelige jern- og olieforekomster.

Links
Geological Society of Africa
Mining Data Bank
Observation af vand og planter i Sahel

Klimadata